Kørelærer i Aarhus med hjertet på rette sted
Mød køreskolen bag de 5,0 stjerner.
★★★★★ 5,0 på Google · 28 anmeldelserDin køreskole midt i Aarhus
Sjov, lærerig og professionel undervisning i hjertet af Århus
Drømmer du om kørekort i trygge og sjove rammer?
Hos Andinas Køreskole i Århus får du hele pakken: personlig undervisning, moderne biler og en engageret kørelærer med mere end 13 års erfaring. Vi tror på, at det skal være både trygt, seriøst og sjovt at tage kørekort - og hos os bliver du ikke bare klar til prøven, men også til virkeligheden på vejen.

Din kørelærer i Aarhus - Geo
Geo er vokset op på landet, hvor interessen for biler kom tidligt - alt, der kunne køre, var fedt, og det blev til både knallertcross og ræs på markerne i en ung alder. Han uddannede sig som kok og opdagede undervejs, hvor godt han kunne lide at arbejde med elevers udvikling. Da tiden var inde i 2013, lå det derfor lidt i kortene: som kørelærer kunne han forene biler og det at udvikle mennesker i ét job.
Geo startede sin egen virksomhed i 2013, men kom hurtigt til at køre freelance hos den anerkendte Rask Køreskole i Århus og lagde derfor solo-projektet på hylden i en årrække. I maj 2025 tog han springet og gik solo med Andinas Køreskole for at stå for hele forløbet selv - og for de nye udfordringers skyld.
I dag har Geo 13 års erfaring som kørelærer i Århus og omegn og har hjulpet mere end 1000 elever godt igennem teori- og køreprøven - unge som ældre, og også elever med diagnoser eller andre udfordringer. Han tilpasser undervisningen til den enkelte og den enkeltes behov; man kan roligt kalde ham en menneskekender. Og så er han en "gør det selv"-mand med mange projekter og bolde i luften - han skruer selv på bilerne, så har du spørgsmål om biler ud over det sædvanlige, får du svar direkte fra ham.
Sådan underviser Geo
Geo tror på, at man lærer bedst, når man er tryg. Derfor starter han altid dér, hvor du er, og bygger på i dit tempo - hvad enten du er 17 og helt ny bag rattet eller har brug for lidt ekstra ro og tålmodighed.
- Manuelt gear først - du lærer koblingen i BMW 118d og kører de sidste lektioner og køreprøven i den automatgearede BMW M340i. Så får du kørekort med kode 148 og må køre begge dele. Læs om automatgear.
- Teori i små hold - på Hans Hartvig Seedorffs Stræde 10 tæt på Busgaden, hvor der er tid til dine spørgsmål.
- Kørsel, hvor du selv skal køre - køretimerne starter fra DGI-Huset midt i byen, og vi øver på de veje, du kommer til at bruge.
- Styr på det praktiske - fra lægeerklæring og ansøgning til booking af prøverne, så der ikke går tid tabt. Se hvordan i Klarstart.
Kvalitetsbiler med automatgear og manuelt gear
Geo elsker biler, og det smitter af på skolevognene: du kører i lækre BMW'er med både automatgear og manuelt gear, alt efter hvad du foretrækker. Som elev får du mulighed for at prøve en rigtig bil - en BMW M340i xDrive med en lækker rækkesekser og masser af overskud - og selv den lille manuelt gearede BMW 118d er superlækker og rigtig nem, også på koblingen.
Central placering midt i Århus
Andinas Køreskole ligger centralt i Århus midtby, lige ved Busgaden - busserne holder praktisk talt uden for døren, så du skal nærmest kun krydse vejen for at komme til teori. Skolen er bevidst lille: små hold og ingen samlebåndsundervisning. Vi tager få elever ind ad gangen, og Geo kan ofte huske navnene på sine elever - selv ti år efter, hvis han møder dem i Århus by.
Hos Andinas Køreskole vægter vi god service og en personlig tilgang, hvor der er sjov og hygge i alt fra teori til kørsel. Det skal være seriøst - men netop derfor er der også plads til et godt grin og til at fejle undervejs.
Ofte stillede spørgsmål om kørelæreren
Hvem er kørelæreren hos Andinas Køreskole?
Geo har været kørelærer i Aarhus siden 2013 og har hjulpet over 1.000 elever gennem teori- og køreprøven. I maj 2025 startede han Andinas Køreskole.
Hvor ligger Andinas Køreskole?
Teorien foregår på Hans Hartvig Seedorffs Stræde 10 tæt på Busgaden midt i Aarhus, og køretimerne starter fra DGI-Huset.
Hvilke biler kører I i?
En BMW M340i xDrive med automatgear og en BMW 118d med manuelt gear.
Klar til at komme i gang?
Tilmeld dig i dag, eller ring til os – så finder vi det forløb, der passer dig, på et par minutter.
