Grå BMW M340i på landevej - færdselsrelateret førstehjælp hos Andinas Køreskole i Århus

Færdselsrelateret førstehjælp

Førstehjælpskursus til bil

Det lovpligtige kursus - ordnet uden besvær.

★★★★★ 5,0 på Google · 28 anmeldelser

Førstehjælpskursus i Århus

Obligatorisk inden køreprøven

Lær at redde liv med korrekt førstehjælp

Hvornår skal du tage førstehjælpskurset?

Færdselsrelateret førstehjælpskursus er obligatorisk, og du skal derfor anskaffe et bevis for at have gennemført det. Du kan med fordel tilmelde dig eller tage kurset, allerede inden du starter på kørekortet. Det er ikke et krav for at starte på kørekortforløbet - men det er nødvendigt, før køreprøven kan bookes.

Mange venter alt for længe med at få taget deres førstehjælpskursus, og det betyder i nogle tilfælde, at vi ikke kan komme videre efter bestået teoriprøve. Først når kurset er taget, kan køreskolen booke køreprøven.

Særligt på lynhold og turbohold ser vi, at op mod en tredjedel af eleverne ikke har taget kurset inden teoriprøven. Det betyder, at de må vente længe, før de kan komme til køreprøve - og så giver idéen med et hurtigt forløb ærligt talt ikke meget mening.

Vi anbefaler derfor, at kurset bookes senest ved start på kørekortforløbet - eller lige efter.

Kurset varer 8 timer og afholdes normalt i weekenden. Prisen ligger typisk mellem 600 og 750 kr. - de dyrere kurser inkluderer ofte forplejning undervejs.

Vi har samlet links til en række udbydere af færdselsrelaterede førstehjælpskurser, men der findes mange flere. Du er også velkommen til selv at søge - fx på Google efter "førstehjælp bil Århus" - hvis du ønsker at benytte en anden udbyder.

Førstehjælpskursus til kørekort i Aarhus – det skal du vide

Hvad indeholder kurset?

Kurset hedder officielt "færdselsrelateret førstehjælp" og varer 8 timer: 4 timers grundlæggende førstehjælp med hjerte-lunge-redning og hjertestarter og 4 timers færdselsrelateret førstehjælp, hvor du lærer at sikre et ulykkessted, tilkalde hjælp og hjælpe tilskadekomne i trafikken. Du afslutter med et bevis, som skal være registreret, før køreprøven kan bookes.

Hvor længe gælder beviset?

Beviset må højst være ét år gammelt, når din ansøgning om kørekort afleveres. Tager du kurset ved holdstart, er der derfor god tid – også på ugehold.

Hvad koster kurset?

Typisk 600-750 kr. afhængigt af udbyder – de dyrere kurser har ofte forplejning med. Prisen betales direkte til kursusudbyderen og er ikke en del af lovpakken. Regn med ca. 650 kr., når du lægger budget – se hele regnestykket i Hvad koster et kørekort i 2026?

Har du allerede et førstehjælpsbevis?

Et almindeligt førstehjælpskursus fra arbejdspladsen eller foreningen er som udgangspunkt ikke nok – det skal være det færdselsrelaterede kursus på 8 timer, og det må ikke være ældre end ét år. Er du i tvivl, så send os et billede af beviset, så tjekker vi det, inden du booker et nyt.

To kursister øver hjerte-lunge-redning på en førstehjælpsdukke

Færdselsrelateret førstehjælp

For at kunne booke din køreprøve skal du have et gyldigt færdselsrelateret førstehjælpskursus. Du kan derfor med fordel booke tid og tage kurset, allerede inden du starter på dit kørekortforløb.

Der er mange udbydere af kurset - bl.a. FOF og Røde Kors. Vi tilbyder også førstehjælp i køreskolens egne teorilokaler, men der afholdes kun få kurser og med begrænsede pladser. Herunder er links til de forskellige udbydere:

Ofte stillede spørgsmål om førstehjælp til kørekort

Skal jeg have førstehjælpsbevis, før jeg starter på kørekortet?

Nej. Du kan starte på holdet uden bevis – men køreprøven kan først bookes, når kurset er taget og registreret. Book det derfor ved holdstart, så det ikke bremser dig efter teoriprøven.

Hvor lang tid tager førstehjælpskurset?

8 timer – typisk én dag i weekenden. Det er 4 timers grundlæggende førstehjælp med hjerte-lunge-redning og 4 timers færdselsrelateret førstehjælp.

Hvor længe gælder førstehjælpsbeviset?

Beviset må højst være ét år gammelt, når din ansøgning om kørekort afleveres.

Kan jeg tage førstehjælpskurset hos køreskolen?

Ja, vi holder enkelte kurser i vores egne teorilokaler i Aarhus C, men med få pladser. Er der ikke plads, kan du bruge en af de andre udbydere på siden – beviset er det samme.

Klar til at komme i gang?

Tilmeld dig i dag, eller ring til os – så finder vi det forløb, der passer dig, på et par minutter.

RingTilmeld dig